Pallens historie begynder i 1887
Historien om den gammelkendte palle begynder i 1887, hvor den i USA bliver defineret som …
”… en lille, lav, transportabel platform, hvor varer er anbragt til opbevaring på et lager eller til flytning på et køretøj”.
130 år senere er pallen et ikon, og en meget vigtig brik i national og international transport og shipping.


Historien om europallen begynder i USA, inden den får navnet ”europalle”. Her opstår idéen i 1887 om en platform til gods.
Mange former og materialer forsøges i USA (også i Europa) for at udvikle en optimal platform til transport af gods. Der anvendes pap, jern, bakelit og træ.
Det er først i 1917, den første motordrevne truck ruller frem med paller.

Pallens gennembrud er tirsdag den 6. juni 1944, hvor de allierede gennemfører D- dag og går i land i Normandiet på nordvest Frankrigs kyst.
Her er en fælles standard for pallen afgørende vigtig for troppernes hurtige fragt og fremrykning af alle former for forsyninger.

Efter krigen kom freden, men en anden ”krig” opstår om fremtidens standard for transportpaller.
Den internationale jernbaneorganisation, UIC, definerer reglerne for de træpaller, der senere bliver kendte som europaller.
Bogstaverne UIC stammer fra det franske: Union Internationale des Chemins de fer, som på dansk kaldes; Den Internationale Jernbaneunion.

Europæiske jernbaneselskaber introducer EUR-mærket i 1961. Målene fastlægges til 80x120 cm. Og der fastlægges normer for træets kvalitet og samling.
USA og Fjernøsten anvender standardiserede paller med andre mål.
Bogstaverne EUR i ovalt mærke ses på autoriserede europaller.

Opgaven at sikre overholdelse af UIC’s standarder organiseres i 1991, hvor en forening af europæiske jernbaneselskaber stifter EPAL. Opgaven er at sikre kvalitet, udstede licenser og kontrollere producenterne.
Der er ca. 1600 certificerede EPAL/EUR producenter i Europa og over 500 millioner EPAL europaller i omløb.
Bogstaverne EPAL i ovalt mærke står for: The European Pallet Association.
Den 1. marts 2017 udsender EPAL meddelelsen om, at markedet for europaller svømmer i falske UIC/EUR- paller fra østeuropæiske bander, som ikke har EPAL-certificering. Derfor opsiger EPAL udvekslingsaftalen med UIC, der ikke gør tilstrækkeligt for at løse problemet.